Porttelfon anlæg

Praktisk og elegant

Porttelefonanlæg er både nødvendige og relevante fordi de kontrollerer adgangen til ejendomme og skaber tryghed og sikkerhed for beboerne. Der findes flere forskellige typer af anlæg og designs, og hos D2EL rådgiver vi kunden om valg af den bedste løsning. Både i forhold til hvor avanceret anlægget skal være og hvordan designet skal se ud for at komplementere ejendommens facade bedst muligt.

For at anlæg skal fungere optimalt er det afgørende, at de bliver installereret korrekt og testet grundigt inden de tages i brug. Det er vi dygtige til hos D2EL og vi har lavet porttelefonanlæg i både små og store ejendomme gennem flere år.       

Langtidsholdbare løsninger

Når vi opsætter porttelefonanlæg, bruger vi primært anlæg fra Videx medmindre kunden ønsker en anden løsning. Vi foretrækker Videx, da de har mere end 30 års erfaring med udvikling af porttelefonanlæg og har et stort udvalg af løsninger. Fælles for løsningerne er, at de er solide, gennemtestede og brugervenlige.

På nye, automatiske anlæg er der meget lidt slid og det betyder langt færre omkostninger til drift og reparation. En anden fordel ved Videx er variation i design af både klassiske og moderne anlæg, så D2EL kan anbefale og installere den løsning, som giver det mest harmoniske look.